Blog Image

Aktiviteter i NCC

Om bloggen

Brug NCC's blog til at gøre din indflydelse gældende eller du kan dele dine tanker m.m. med andre.

Du kan også fortælle os andre om dine cykeloplevelser - til løb eller på ferie ..

For at deltage skal du registreres med dit navn (kun medlemmer) og et password, som du bestiller hos undertegnede.

God fornøjelse.

Kim Schou

Tour des Alpes 2010

Cykeloplevelser Posted on 24 Oct, 2010 15:41:33

Tour des Alpes – en cykeltur over de store bjerge i Alperne

<!–
WriteFlash('http://diverse.nakskov-cc.dk/#66‘);
//–>http://diverse.nakskov-cc.dk/#66

Indledning

Om efteråret når vinden blæser og det er ved at at blive koldt og mørkt er det måske tiden, hvor den kommende cykel-sæson planlægges. Hvis du hører til dem, som om vinteren planlægger den kommende sæson – evt. med en cykeluge i sensommeren, så ved du, at der skal trænes regelmæssigt og måske meget, for at være klar til dine eller dit mål.

Med tankerne på, at der skulle være et ”mål” med cykeltræningen i 2010 havde jeg tilmeldt mig La Marmotte (et endags motionscykelløb i bjergene omkring L’Alpe D’Huez), men valgte så i stedet at tilmelde mig ”Tour des Alpes” med Velo Tours som arrangør. Det afgørende for dette valg var, at andre cykel-motionister fra Nakskov Cykle Club havde valgt dette arrangement. Disse klubmedlemmer er Ole Christensen, Tommy Jensen, Arne Larsen og Jørgen L. Jensen og vi har tidligere været på ”Coast to Coast” tur til Pyrenæerne sammen, så vi kender hinanden.

På arrangørens hjemmeside kan man se ruteplan og samlede km og højdemeter for en sådan tur, ligesom der er anbefalinger til træningsomfang mv., så man har et godt udgangspunkt for at planlægge sæsonens træning og at komme i den rigtige form.

Tour des Alpes er en cykel-ferie, hvor vi cykler fra hotel til hotel og hvor bussen medbringer kufferter mv. På dagens etape er der en service-bil med, som dels medbringer de smurte baguettes og dels medbringer det skiftetøj til dagens rute, som man selv har pakket og afleveret om morgenen.

Vi fordeles i 3 grupper – alt efter styrke og hver gruppe (ca. 11-14 ryttere) har så sin egen guide, idet Velo-Tours medbringer erfarne guider/ryttere til disse ture.

Os fra Nakskov startede efter eget ønske således: Arne, Ole og Tommy i gruppe 2 og Jørgen og Kim i gruppe 3 – men senere viste det sig, at Arne var så godt kørende, at han allerede fra det første bjerg kørte med gruppe 1 og fortsatte der resten af turen.

Når man er på sådan en tur med Velo Tours er døgnet fastlagt skematisk og en plan for dagen ser ofte således ud:

Morgenmad: kl. 07:30

Afgang på dagens etape: kl. 09:30

Frokost: (Baguette m/pålæg) På et strategisk godt sted på dagens rute

Hjemkomst kl. 16 – men afhængig af etapens længde

Fritid kl. 16 -19

Orientering om næste dags etape kl. 19:15

Middag/aftensmad kl. 19:30

Turen

Dag 1 – Transport til Cuneo

Forårets cykel-mæssige højdepunkter er overstået – såsom Grejsdalsløbet, Forårsklassikerne og Tour de France, og også sommerferien med familien, så her først i august 2010 er vi klar til Tour des Alpes.

7. august 2010 stiger vi på i Roskilde, hvor bussen holder klar. Da vi skal køre ca. 27 timer i bus, har flere taget støttestrømper på, så ben og fødder ikke hæver så voldsomt. Men prøv at forestille dig, hvor smarte vi ser ud i korte bukser, støttestrømper og sandaler ! Det var vist godt, at vi kunne gemme os i bussen.

Der var opsamling på Fyn og i Jylland og da vi nåede grænsen var der kun 24 timers transport til Cuneo. De fleste havde madpakke, en god bog og lidt musik med på turen, så lige pludselig var vi nået frem til et solrigt Norditalien ca. 60 km fra Torino i byen Cuneo.

Dag 2 – Cuneo

Efter godt forarbejde fra rejseleder, Mona Sørensen fra Velo-Tours kunne vi få vores værelser ved middagstid og vi aftalte at tage en cykeltur over middag – blot for at få rørt benene, som var lidt stive efter den lange bustur.

Det blev en forholdsvis kort tur på ca. 25 km – men hvilken ! Guiderne var ikke med på denne tur, men der var nogle deltagere på holdet, som havde studeret området og mente vi kunne køre lidt uden for Cuneo, for derefter at køre lidt op og lidt ned. Efter ca. 10 km drejede vi ind på en smal vej – forbi en restaurant med søndagsgæster, som netop spiste søndagsfrokosten. Vi syntes, at det var fantastisk flot, at alle gæster rejste sig og klappede – rigtig hyggeligt – som om de ikke havde set cyklister før.

Inden længe blev vi dog lidt klogere. Det viste sig, at der foran os lå en temmelig skrap stigning, som først steg med op til 16% og senere op til 22%, og da vi ikke vidste hvor lang en stigning vi havde foran os, var der nogle af os, som stod af og gik et stykke – også for at spare benene til mandagens 1. etape. Nu forstod vi bedre klapsalverne først på stigningen.

Det var dog ikke så lang en stigning (ca. 1.700 meter), så efter nedkørsel og en lille rundtur var vi igen hjemme i Cuneo, hvor cykler blev afleveret og vi kunne slappe af resten af dagen.

Dag 3 – Tur fra Vinadio – Barcelonette (Col de la Lombarda og Col de la Bonette)

Links til de viste etaper er mine ture (Kim Schou), jf. min Garmin GPS

1. etape : http://connect.garmin.com/activity/44817446

Denne første etape blev betegnet som ”kongeetapen” – p.g.a. dagens 2 høje bjerge og i alt ca. 120 km.

For at alle skulle kunne nå at komme hele ruten igennem kørte vi 30 km med bus fra Cuneo, hvorefter opstigningen på ca. 25 km op mod Col de Lombarda kunne begynde. Reelt taler vi om 21,3 km med en stigningsprocent på 6,8%. På dette første bjerg var der tale om utrolig smuk natur og rigtigt godt vejr. Toppen ligger i 2.350 meters højde.

Efter at de 3 grupper startede med ca. 1 minuts mellemrum skete der hurtig det, at rytterne blev spredt henover bjerget – både gruppe 1, 2 og 3 blev blandet godt sammen og denne formiddag kom de første indikationer om, hvem der ikke var i den rette form til disse bjerge.

Efter at vi gruppevis samlede op på toppen af bjerget kørte vi igen nedad – forbi Isola 2000 (ligger i 2000 meters højde) og helt ned i bunden i 873 meters højde, hvorefter det igen gik opad.

På vej op ad dagens sidste bjerg, Col de la Bonette, som reelt er Europas højeste pas beliggende i en højde af 2.802 meter holdt vi frokost-pause efter at have kørt ca. 66 km. Vi samledes gruppevis og spiste den baguette med pålæg, som guiderne havde pakket om morgenen og medbragt i servicevognen. Dertil drak vi vand, kaffe og spise et par småkager.

Derefter gik det igen opad – i en natur som mistede mere og mere af bevoksning mod toppen. Med ca. 900 meter tilbage til toppen, kan man vælge at køre den nemme vej eller tage den stejle stigning til det kunstigt anlagte pas hvor vi skulle samle op gruppevis. De fleste – også jeg – tog den stejle stigning, selv om flere af os lige måtte af og gå de sidste par meter, hvor stigningen var hård og hvor lårene var ømme efter en lang dag i bjergene. Hvis du hører til dem, som ikke kender dette bjerg, så tænkt tilbage til Tour de France i 2008, hvor en rytter fra holdet Barloworld, John Lee Augysten kom først over toppen for lidt efter at miste herredømmet og styrte 30 meter ned ad bjerget!

Da alle havde nået toppen, herunder 2 som blev hjulpet op det sidste stykke, ved at blive trukket af ledsagerbilen (fy !) eller sidde med i bilen, var vi klar til turen ned mod hotellet og først tæt på ”mål” fik vi oplyst, at de sidste 3 km til hotellet ligeledes gik opad. Nu var det jo ikke det vi havde forventet, så disse sidste km føltes utroligt hårde på en dag, hvor vi fik cyklet ca. 118 km og 3.700 højdemeter. Det var en lang dag, hvor vi i gruppe 3 først var på hotellet ca. 19:15.

Ved hotellet fik vi kufferter og blev placeret på et ældre ski-sportshotel, som ikke havde været beboet siden i vinters. Det fandt vi hurtigt ud af, idet Jørgen startede med at gå i bad, hvor vandet for det første var koldt og for det andet kunne man ikke lukke for vandet igen. Jørgen måtte stikke bruseren ned i toilettet, for at hotelværelset ikke skulle blive oversvømmet. Blandingsbatteriet var i stykker og jeg måtte hente hjælp i receptionen. Vi fik så skiftet blandingsbatteri og kunne så komme videre med aftensmad og til orienteringsmøde om næste dags etape.

Dag 4. – Tur fra Barcelonette til Briancon (Col de Vars og Col de Izoard)

2. etape: http://connect.garmin.com/activity/44817430

Vi vågnede til en flot solskinsmorgen i 1.136 meters højde og dagens program blev at gruppe 1 og 2 skulle køre to bjerge og gruppe 3 et bjerg på dagens rute til Briancon.

Vi blev igen sendt af sted gruppevis og gruppe 3 lagde forsigtigt ud og vi kørte de første 16 km samlet, hvorefter benene fik lov at bestemme, hvem der kom først til toppen af Col de Vars i 2.111 meters højde – en stigning over 14,1 km med 5,7% gns. stigning – de sidste 4 km steg voldsomt – her blev gennemsnitsstigningen hævet til 9,5% – hvilket gjorde at mine ben valgte at tage den sidste del af stigningen lidt med ro, idet gårdsdagens stigning havde sat sit aftryk på kroppens kræfter.

Os fra Nakskov var dog igen i dag mellem de første der nåede toppen, særligt godt kørende var Jørgen Jensen, som blev toer.

Vi skulle igen vente på de ”tunge” i feltet og der var også et par af rytterne, som på vej nedad skulle undervises i, hvordan man kører nedad et bjerg.

Frokosten blev holdt i bunden efter nedkørslen – lidt i skyggen, da det var blevet en varm dag.

Vi var ”hjemme” ca. kl. 16.00 og der var tid til lidt eftermiddagshygge, efter at vi havde fået vores værelser og cykeltøjet var blevet hængt op. Vi kigger lidt på byen og området – nogle køber lidt forsyninger og vi slapper af indtil kl. 19.00, hvor vi informeres om næste dags program.

Denne dag kørte gruppe 3 ca. 94 km og 1.720 højdemeter. Gruppe 1 og 2 kørte lidt flere km (vistnok 10-12 km og havde ca. 1.000 højdemeter mere end os). De kørte over Col de Izoard op i 2.361 meters højde – 14,5 km opad med en gns. stigning på 6,9%.

Dag 5. – Tur fra Briancon til Valloire (Col de Lautaret og Col du Galibier)

3. etape: http://connect.garmin.com/activity/44817422

Dette var en af de dage, som jeg havde glædet mig til, idet vi i dag skulle henover Col du Galibier – et bjerg, som jeg kun kendte til via cykelløb i TV.

Der var 37 km til toppen af Galibier og gruppen fulgtes til toppen af Col du Lautaret, som ligger i en højde af 2.058 meter. Herfra kørte man sit eget løb til toppen af Galibier, som er på 8,5 km og med en gns. på 6,9% – allersidst før toppen rammer man 12%, så her kom pulsen helt op.

Jeg kunne fra starten i Briancon mærke, at jeg nu igen – som på første dag – havde ”gode” ben og var ivrig efter at få lov til at køre, men måtte slappe lidt af og bare følge med og nyde den rigtig flotte udsigt på vej mod Col du Lautaret. Vi så gletchere og sne på toppen af de høje bjerge omkring os og efterhånden som vi kom længere op kunne vi også mærke, at temperaturen faldt.

På toppen af Col du Lautaret gjorde vi holdt og fik tanket op, så vi havde vand til turen mod toppen af Galibier. Da Jørgen Jensen og jeg var klar til at køre videre, var de fleste fra vores gruppe kørt mod toppen, så det betød, at der var noget at køre efter på vej opad bjerget.

Jeg har det sådan, at jeg prøver at finde en rytme i kroppen, som gør at jeg (efter omstændighederne) får et let tråd ved både at trække og træde med fødderne og det kan jeg gøre indtil stigningsprocenten kommer over 8%, så skal jeg kæmpe noget mere og trådet bliver tungt.

Jeg kom i gang og snart hentede jeg den første fra vores gruppe og inden jeg nåede toppen havde jeg hentet alle fra gruppen – lige med undtagelse af vores velkørende guider. En dejlig formiddag, som blev gjort helt perfekt af, at vejret var med os – det var lunt og der var den flotteste udsigt fra toppen af Col du Galibier, hvilket sjældent sker.

Efter at der var blevet taget fotos af både udsigten og af os selv, var der en 18 km nedkørsel til Valloire, som det meste af vejen var god og gav mulighed for, at sætte tempoet i vejret. Da vi nåede Valloire, som ligger i 1401 meter højde var temperaturen steget og det var dejligt vejr.

Det var i dag en kort tur på 46 km og 1.254 højdemeter, så frokost-baguetten og lidt rødvin blev fortæret ved hotellet på græsplænen med udsigt til mtb-ryttere som kørte ”down-hill” på skråningerne.

Dag 6. Moutiers

4. etape: http://connect.garmin.com/activity/44817404

Denne dags oprindelig tur skulle have været en tur på 163 km fra Valloire til Moutiers – henover Col de L’Iseran (2.770 meter højde), men turen blev aflyst p.g.a. regnvejr. Beregninger viser, at der ville havde været iskoldt på toppen med temperaturer under frysepunktet.

Guiderne viser at de i sådanne tilfælde er handlekraftige og vi kørte istedet med bussen til Moutiers, hvor det over middag blev tørvejr og solskin, så der blev arrangeret cykelture om eftermiddagen (gruppevis).

Gruppe 1 og 2 kørte mod Courchevel og gruppe 3 kørte en tur til det måske ukendte Notre Dame du Pré med en stigning på ca. 12 km og 1.000 højdemeter. Denne dag var Jørgen Jensen igen godt kørende og var først på toppen. Efter 42 km og et café besøg var vi tilbage ved hotellet kl. 16.00.

Dag 7. – Moutiers – Valloire (Col du Madelaine og Col du Télégraphe)

5. etape: http://connect.garmin.com/activity/44817391

Vejret var igen godt og vi kørte fra hotellet kl. 09.30 på vej mod endnu et legendarisk bjerg, som jeg endnu ikke havde prøvet at bestige. Efter 8 km fælles tur (alle grupper) bliver vi sendt afsted gruppevis fra bunden af Col du Madelaine.

Når man starter i gruppe 3 kan man fornemme om man kan følge med de ryttere fra andre grupper. Nogle bliver overhalet og man bliver selv overhalet. Det er nøjagtigt som virkeligheden – forstået på den måde, at hvis man forcerer fra starten, så er der stor mulighed for at kræfterne slipper op før toppen og de 24,5 km til toppen af Col du Madelaine er en lang vej – gns. på 6,3 %. For mit eget vedkommende havde jeg fundet en god rytme, som dog blev ødelagt på de steder, hvor bjerget stiger mere end 8% – her fik jeg igen kontakt bagfra af ryttere, som jeg var kørt forbi – herunder Tommy Jensen. Vi fulgtes dog ad hele vejen til toppen.

På vej mod toppen bliver det overskyet og det betyder at det er koldt at stå stille og da vi runder Col du Madelaine er det kun med et forholdsvis kort stop. Vi venter lige på Jørgen Jensen og Ole Christensen for derefter at køre 20 km ned i bunden af bjerget, hvor vi skal holde frokost. På nedturen er det så de lidt tungere drenge, som fører an, så Ole og Tommy kommer først til frokost.

Efter frokosten kører alle samlet mod Col du Télégraphe forbi opkørsel til andre kendte stigninger i området, som Col du Glandon og Col du Croix de Fer og pludselig har vi en 12 km stigning med 7,3 % hele vejen til toppen af Col du Télégraphe. Her er det godt at køre lidt i skygge for nu er det varmt og solen bager ned mod os. Der var et enkelt styrt i bunden, men mere fordi alle nu skal koncentrere sig om den rette gearing inden det går opad.

Fra toppen af dagens sidste bjerg er der ca. 5 km hjem til hotellet, så allerede på toppen af bjerget var der en god stemning, og vi skulle jo alle fotografes med skiltet ”Col du TéléGraphe” i baggrunden. Hjemme ved hotellet havde Arne Larsen sørget for, at der var en kold øl til alle os fra Nakskov. Endnu en god cykeldag var slut.

Denne dag kørte vi 94 km og 2.814 højdemeter.

Om aftenen – hvor mine ben var lidt stive, var der middag på en Michélin-restaurant ved hotellet – endnu en god oplevelse.

Dag 8. – Valloire til Alpe D´Huez ( Col du Galibier og Alpe D´Huez)

6. etape: http://connect.garmin.com/activity/44817375

Denne sidste cykeldag i alperne havde nu sat sine spor på flere af os ryttere. Jeg var blevet forkølet og følte mig sløj, men valgte alligevel at tage cyklen, frem for at skulle sidde i bussen på vej til Alpe D´Huez. Inden starten kunne jeg dog se, at flere havde valgt at stoppe her – også fordi vejret var gråt og køligt og der var snak om, at vi skulle have regnvejr senere på dagen.

Vi kom af sted og nøjagtigt som på turen til Col du Vars valgte jeg at tage den lidt med ro opad den 18 km lange opkørsel til Galibier, som vi igen skulle forcere – blot fra den anden side end tidligere på ugen. Det var godt, at vi havde set hvor smukt det kan være fra toppen af Galibier, fordi i dag var sigtbarheden ringe og det var rigtig koldt, så det var godt at jeg havde husket varmt tøj og vinterhandsker – men alligevel rystede både cykel og jeg på vej nedad i det kolde vejr.

Vi gjorde holdt på Col du Lautaret, hvor der var café-besøg med varm kakao – inden vi forsatte ned mod bunden i nærheden af Bourg d’Oisans, hvor vi nød frokost og mentalt ladede op til den sidste del af turen. Fra bunden af Alpe D´Huez er der 13,8 km til toppen med et gns. på 8,1% og især de første 3 km er utroligt hårde, for her stiger det op til ca. 10%.

Vejrudsigten passede fint, for efter at have påbegyndt opstigningen til Alpe D´Huez var det begyndt at regne og man blev våd. Det betød, at det varmemæssigt var til at holde ud, at køre opad bjerget. Man gør sig sine tanker på dette legendariske bjerg og da det var tredje gang, ville jeg prøve om jeg kunne køre lidt hurtigere opad bjerget denne gang i forhold til tidligere. Jeg blev overhalet af 2-4 ryttere på vej op, som var rigtig godt kørende – det var nu ikke nogen fra vores selskab. På toppen af Alpe D´Huez kunne jeg registrere, at turen op havde taget 1 time og 11 minutter, hvilket er en forbedring på 10 minutter i forhold til tidligere. Hurtigste rytter i selskabet fra ”Velo-Tours” kørte op på ca. 52 minutter.

På toppen af Alpe D´Huez var det om at få regnjakken på, for nu blev det koldt, når der ikke skulle bruges flere kræfter på at cykle opad. En lidt ærgerlig afslutning, men hellere regnvejr på vej mod toppen end at køre i regnvejr hele dagen.

I dag kørte vi 80 km og 2.434 højdemeter

Efter at have fundet hotel, fået et varmt bad og fået varmen i kroppen var det dejligt at slappe lidt af inden den obligatoriske afslutningsceremoni med champagne og chips/kager og tale fra tur-leder, Mona Sørensen.

Senere skulle vi mødes til den afsluttende middag på et nærliggende hotel på Alpe D´Huez. Vi sluttede af med 3 retter god mad (vi havde nu fået god mad hele ugen)men denne sidste dag føltes lidt særligt. Vi var tilbage på vort hotel ca. kl. 22.00 og der var afgang mod Danmark tidligt næste morgen.

Dag 9. – Alpe D´Huez – Roskilde

Foran os lå igen en lang tur i bus. Der var ro i bussen og mon ikke vi alle bare ønskede at hvile benene efter denne cykelmæssige store oplevelse.

Nogle i bussen ser frem til nye eventyr, mens der sikkert er andre, som inderst inde siger ”det gør jeg aldrig igen”. Det kan også være at nogle har erfaret, at det først er sjovt, når træningsindsatsen er gjort og man kan cykle med hele dagen.

Tidlig mandag morgen var vi nået til Roskilde, og der var kun et par timer til vi igen var hjemme i Nakskov – en masse oplevelser rigere.

Tak til Ole, Arne, Tommy og Jørgen for en masse gode oplevelser.

Kim Schou



La Marmotte 2009

Cykeloplevelser Posted on 15 Jul, 2009 13:30:57

<!–
WriteFlash('http://diverse.nakskov-cc.dk/#30‘);
//–>http://diverse.nakskov-cc.dk/#30Modtaget via mail fra Arne Larsen fra Provence (juli 2009)

La Marmotte 2009.

I efteråret 2008 aftalt vi (Ole, Tommy og Arne), at vi skulle prøve at deltage i La Marmotte i de franske alper igen. Det skulle køres 4-7 2009. Sidst vi deltog, var i 2005.

Ole og Tommy tilmeldte sig hos Velo Tours, med afgang i bus, fra Rødbyhavn onsdag d.1-7 kl 9.00. De var så fremme på toppen af Alpe d´Huez næste morgen kl. 7.00. Der fik de en god gang morgenmad inden de fik deres værelser. Dansk ejet hotel. Da de havde pakket ud, tog de en tur på deres cykler, og fandt ud af, at det ikke er bare sjov, at køre op af Alpe d´Huez med bagende sol, og termometeret visende over 40 grader på cyklen.

Annette og jeg havde valgt en kør-selv tur, også gennem Velo Tours. Vi startede onsdag d. 1-7 efter arbejde, torsdag eftermiddag da vi nærmede os Alpe d´Huez opdagede vi, at GPS´en ikke ville over Grenoble, som vi plejer, men over et bjergpas. Vores erfaring siger at det er meget langsommere at køre over et bjerg, end på motorvej uden om, men da vi havde god tid tog vi bjergpasset. Det viste sig at være Col du Glandon vi skulle over. (Det er det første bjerg, vi skal over i løbet, bare fra den anden side.)

Det kan være både godt og ondt, at se den nedkørsel man skal ned af om 2 dage. Det viste sig, at være en utrolig flot og smuk vej op til toppen. Vejen var god og bred i starten med mange små sving, senere mod toppen blev den smallere og flere skarpe hårnålesving med lidt forkerte hældninger.

I 2005 var opkørslen kold i starten, men med flot solskin til lige før toppen, hvor det blev tåget og meget koldt. Nedkørsel husker jeg ikke for noget godt, tåget og meget koldt 4-6 grader, så det blev en meget farlig tur hvor, der lå rigtig mange som var styrtet. Så der blev kørt forsigtigt ned fra min side.

Vi ankom torsdag aften til Alpe d´Huez. Denne aften var der lidt hygge med Ole og Tommy.

Fredag kl.10 var der et infomøde som Velo Tours afholdte.

Infomødet blev indledt af Jens Kasler suppleret af Rune (træningsvejleder, samt tidligere træner for mountainbike landsholdet) og John (Kostvejleder). De fortalte om forventet vejr, påklædning, spisning og drikkelse dagen før samt under løbet. Bla. sagde de også, at var man 3 timer om at nå toppen af Col du Glandon, skulle man overveje at vende om, kører hjem og se tour i stedet!. Tag penge med til en Taxa hjem – for det var ingen fornøjelse at blive samlet af bussen og de passede ikke på ens cykel.

Derefter hentede jeg start nr.(Ole og Tommy havde afhentet deres). Her nævner man sit start nr. og navn samt viser motionslicens (ellers skal de have en lægeerklæring). Posen med start nr. indeholdt depot oversigt, samt side der skulle udfyldes med div. oplysninger og ligge i lommen i tilfælde af uheld undervejs, samt en chip og en taske til opbevaring af barer. Man kan også tjekke om den udleverede chip er den rette, at det er ens eget navn den indberetter på.

Der er opstillet telte i start/mål området med mulighed for at købe div. cykeludstyr. Derefter mødtes vi med Tommy og Ole og kørte en lille tur rundt på toppen, ville lige mærke stigningerne og nedkørslerne i benene.

Lørdag morgen kunne vi få morgenmad fra kl. 5.00 !!! på hotellet, så det passede fint med at vi skulle starte kl. 7.00, planlagde nedkørslen til kl. 6.15, da vi havde et start nr. under 2000. Vi var nede i god tid og klar til løbet.

Løbet starter med ca.10 km. hvor det går lidt ned inden vi kører op på stigningen til Col du Glandon. Vi tog det roligt i år, da der ellers bliver kørt meget stærkt hen mod stigningen. Da vi kom op på stigningen fandt jeg mit eget tempo i et lavere gear end jeg plejer at køre i. Vejrudsigten havde jo sagt til sol og

30 grader, så der skulle spises og drikkes meget. Op mod toppen gik det i et godt tempo med overskud i benene. Jeg tror toppen blev nået i en rimelig god tid i forhold til det guiderne havde sagt. Solen skinnede flot og der bliv tanket vand inden nedkørslen, der også denne gang var præget af mange styrt. (Så denne gang var vejret nok for godt.) Jeg kom godt ned, og kom med en god stor gruppe, de næste 20-30 km hen mod stigningen til Col du Telégraphe. Der blev igen tanket vand, (det fik jeg hver gang der var mulighed for det.) op det gik, og med stignings % på 5.5 i snit skulle det være en overkommelig opgave. Det gik fint de første par km., men så kom faresignalerne med banken i hovedet, benene var stadig gode, men kroppen kunne ikke klare de over 35 grader i direkte sol på bjergsiden, så der var kun et at gøre og det var at sætte tempoet ned, så det ikke bankede i hovedet. Så de ”nemme” 12 km. op, blev lige med et nogle hårde km.

Efter en nedkørsel til depotet Valloire, hvor jeg fik lidt ekstra at spise, gik turen op til toppen af Col du Galibier, stadig i bagende sol og passende tempo, for der er jo stadig langt hjem. Efter 114 km og 6 t 40 min var toppen endelig nået, puha. Nu stod bare på nedkørsel de næste små 50 km. Øv, alting er ikke lige så let som man tror. På den anden side af Galibier og frem til depotet i Bourg d´Oisans ved foden af Alpe d´Heuz, blæste det meget, så der skulle trædes godt til for at komme frem, det var jo ikke det jeg lige havde brug for.

I depotet fik jeg igen lidt at spise, da jeg kunne mærke at kroppen var godt slidt. Jeg begyndte opkørslen godt klar over at jeg måtte ind på de 2 depoter på vej op, selv der kun var 13 km. tilbage.

Normalt er jeg ikke typen der står af på en opkørsel. I dag gjaldt det bare ikke, da første depot kom efter 4 km., var begge flasker tomme! Computeren viste 42.5 grader i solen. Da der var tanket op, gik det fremad mod toppen og næste depot, som jeg var klar over at jeg måtte stoppe ved. Nej, det blev ikke næste stop, det hamrede og bankede i hovedet, så jeg fandt lidt skygge at hvile mig under. Endelig havde jeg kørt de næste 5 km. til depotet, hvor begge flasker kunne fyldes op igen. Nu var der kun 4 km tilbage, det er første gang jeg har følt det som en hjælp, at de 21 sving bliver talt ned!! Jeg havde overvejet at taget et stop mere, men lige fremme, så jeg en gul trøje med Velo Tours navn på, det gav ekstra kræfter. Det var ingen ringere end Jens Kasler, der dagen før havde sagt han havde kørt på tider fra omkring 7 timer til lidt over 8 timer! Siden 1998. Det skal dog lige siges, at han havde fortalt, han ikke var i god form, men alligevel!!! J De sidste km. gik straks lidt bedre, især efter sving 1, hvor Annette stod og heppede.

Da jeg stod af cyklen efter målstregen, forsvandt alle kræfter, blev utilpas og havde ikke lyst til at spise (hvad jeg jo skulle) fandt en bænk at hvile på. Havde dog kræfter til at sende Annette en sms om hvor jeg sad. Hun dukkede op med drikkelse og noget andet at spise end energibar – så blev jeg mig selv igen. Tommy skrev, vi ikke skulle vente på dem, da Ole og han startede opkørslen af Alpe D’Heuz om lidt, de var dårlige i maverne og Ole havde haft kramper siden Telégraphe.

Vi sad og ventede på dem ved en fortovs restaurant Der kom stadig mange ind og de så alle godt brugte ud. Alle 3 Nakskov ryttere gennemførte – NCC viste trøjen.

Søndag morgen kl. 7 skulle Tommy og Ole afl. Cykler, så morgenmad og kl. 9 afgang, de var i Rødby kl. 6 mandag morgen.

Ud af 7500 der startede om morgen gennemførte 5295 !!!! Der var mange andre, der heller ikke kunne klare varmen.

Som I kan se har jeg været hudløs ærlig, det er jeg nødt til, da jeg i skrivende stund, sidder i Provence med to sår på ballerne. J

Arne Larsen



Coast to Coast 2008

Cykeloplevelser Posted on 05 Oct, 2008 11:16:49

<!–
WriteFlash('http://diverse.nakskov-cc.dk/#8‘);
//–>http://diverse.nakskov-cc.dk/#8

Fotos: Arne Larsen, Poul Rasmussen, Coast to Coast og Kim Schou

Coast to Coast 2008

Omkring årsskiftet 2007/2008 besluttede 4 ryttere fra NCC, at tilmelde sig ”Coast to Coast” som er et cykel-event, der arrangeres af Velo-Tours, hvor der cykles fra Atlanterhavet henover Pyrenæerne til Middelhavet. Turen arrangeres ligeledes den modsatte vej, men vi valgte turen fra Atlanterhavet fordi muligheden for at få lidt medvind er større, når man cykler mod Middelhavet.

Senere sluttede yderligere 2 NCC’ere sig til arrangementet og følgende havde så tilmeldt sig turen.

Arne Larsen, Ole Christensen (begge med for 2. gang), Tommy Jensen, Poul Rasmussen, Jørgen Jensen og Kim Schou.

Det er jo sådan, at når vi tilmelder os bestemte løb eller ture, så skal træningen henover sæsonen planlægges, så man dels kommer i den rigtige form og dels når et vist antal km. Til Cost to Coast anbefaler arrangørerne, at man min har trænet 4.000 km og gerne mere. Selve turen i Pyrenæerne er på min. 725 km og 12.000 højdemeter – fordelt over 6 dage, så det er om at være ihærdig fra starten af cykelsæsonen.

Turen

Vi tog turen til Slagelse lørdag den 16/8 2008 og nåede efter ca. 28 timer i bus frem til en lille by, St. Jean De Luz, ved Atlanterhavet, hvor selve cykelturen skulle starte mandag kl. 09.30 efter pruppefoto helt ude ved havet.

Vi var blevet delt op i 3 grupper – alt efter styrke og Tommy, Arne og Ole kørte i gruppe 2 og Jørgen, Poul og Kim i gruppe 3.

1. etape: St. Jean de Luz – Montory (oplevet af Kim Schou)

På en rigtig varm solskinsdag startede grupperne samtidig og blev op ad formiddagen delt i 3 med hver sin guide. Mona Sørensen var guide for gruppe 3 og vi kunne nyde frokosten på et aftalt sted på ruten, hvor service- og madvognen holdt klar med kaffe og en velsmurt baguette med tun. (Rigtig god frokostordning). Vi kunne så have ekstra tøj mv. med i ”servicevognen”.

Efter frokosten kørte vi videre til dagens stigning (med for første gang i Coast to Coast sammenhæng). Vi kørte opad veje som var smalle – men med utrolig flot udsigt og rigtig skarpe stigninger, hvor flere ryttere i alle grupperne måtte af og strække benene lidt ud. Temperaturen var visse steder over 40 grader, så det var en varm eftermiddag.

De hurtigste ryttere i gruppe 3 denne eftermiddag (alle NCC’ere var med her) kørte med det første hold hjem til hotellet, hvor vi mødte køer og heste samt geder på nedkørslen mod vort hotel i Montory.

Denne første dag kørte gruppe 3 ialt 132 km og 1.850 højdemeter.

2. etape : Montory – Argeles-Gazost (af Poul Rasmussen)

Guiderne havde aftenen før dagens etape besluttet at gruppe 3 skulle køre uden om dagens første bjerg Col de Marie-Blanque, 1.035m pga. den hårde medfart, som især en del af denne gruppe var udsat for dagen før.

Hvis vi af den grund havde regnet med en flad strækning, blev vi overraskede. Allerede fra hotellet startede vi ud med en god stigning og sådan fortsatte det op og ned hele formiddagen i et dejligt frodigt landskab indtil vi nåede byen Laruns, hvor der var middagspause. Følgebilen med Arne og Hanne var som sædvanlig på pletten med sandwiches og kaffe. Efter at have fyldt flaskerne og taget de ting vi ville have fra vores poser kørte vi mod dagens første bjerg – Col d`Aubisque 1709 m og en gennemsnitlig stigning på 7,6%. Opkørslen på 18 km var ikke så hård i starten, men efter at have kørt igennem byen Gourrette begyndte den at vise tænder med stykker op til 16%. Vi kom også op i skyerne med meget høj luftfugtighed, der mindede om støvregn. Efter at have nydt en kop kaffe i restauranten på toppen, var det tid til at klæde sig på til nedturen i regnvejret ( regnjakke, lange ben vinterhandsker mm. ) Fra Aubisque er der en nedkørsel på 7 km inden en kort stigning op til Col du Soulor 1.474m. Det siges, at den udsigt der er mellem disse 2 toppe overgår alt andet i Pyrenæerne, men det skulle vi ikke opleve, vi havde nok at gøre med at bremse og holde farten nede på den våde og glatte vej, og så var jo alle køerne og hestene, som vi også skulle styre uden om. Fra Soulor er der omkring 15 km dejlig nedkørsel til Argeles-Gazost. Kim var så uheldig at punktere, da han på et tidspunkt blokerede bremsen, så der gik lidt tid før han var klar igen – noget med skift af 2 slanger, var der brugt dækjern?

Efter ankomsten til hotellet Solell Levant kørte vi hen på en service station og fik vasket cyklerne, der var godt beskidte efter det våde vejr.

Gruppe 3 kørte denne dag 105km og 2050hdm

3.etape Argeles Gazost – St. Lary (af Jørgen L. Jensen)

På vores tredje etape skulle vi over 2 af Tour de France`s mest berømte bjerge: Col de Tourmalet

(2.115 m ) og videre frem mod Col dÀspin (1.489 m ). Bare tanken kunne give bly i benene.

Efter regnvejret dagen før var vi lidt spændte, da vi stillede til start.

Heldigvis var det tørt med enkelte blå huller i skyerne.

Vi havde 19 km. frem til opkørslen til Tourmalet og pludselig startede opkørslen. Pulsen røg i vejret og vi var hurtigt spredt på bjerget. Der ventede 18 km. opad, så det var bare om at finde rette tråd og håbe det holdt hele vejen op. Toppen var på et tidspunkt væk i skyer, men da den dukkede op, var det godt, der ikke var nogle, der ikke havde hørt mumlen om ”….det gør jeg aldrig mere.”

Skiltet med 2115m blev passeret! Vi strålede om kap med solen og en fantastisk udsigt.

Vi besøgte den lille ”kro”, hvor cyklerne fra de første Tour de France – løb var udstillet. Kunne man virkelig cykle op på dem?

Hjemturen ventede med nedkørsel og det var ikke lige her man skulle køre ud over siden.

En enkelt ” lille ” top , Col dÀspin, ”fløj” vi henover på vej til hotellet i St.Lary Soulan. Vi havde klaret endnu et berømt bjerg.

P.S.: En tak til hele holdet og især til Ole, Tommy, Kim, Poul og Arne for et dejligt sammenhold.

( Skal vi af sted igen? Vi mangler et par bjerge. )

4. etape : 105 km fra St. Lary Soulan til St. Gaudens (af Tommy Jensen)

Efter overnatning på Hotel Pons le Dahu, (et hyggeligt hotel i en ligeså hyggelig by) et godt morgen måltid samt pakning af bus går turen videre fra St. Lary Soulan til St. Gaudens 105 km og tre bjergtoppe.

Dagens etape starter med en opkørsel ca. 500 m fra hotellet, Col Val Louron Azet 1580 m.o.h. 8,3% i gennemsnit, 7,47 km. 620 h.m. Denne stigning indgik i Tour de France i bl.a. 2005. På vej op af stigningen er der en meget flot udsigt over byen St. Lary Soulan hvor vi havde overnattet.

I modsætning til andre dage tillod vejret at få det fulde udbytte af udsigten med sol og blå himmel. Umiddelbart efter nedkørslen fra Col Val Louron Azet begynder opkørslen til Col de Peyresourde 1569 m.o.h. 7,6% i gennemsnit, 8,3 km 629 h.m. Col de Peyresourde har indgået Tour de France utallige gange første gang i 1910 og senest her i 2008. Dagens sidste stigning Port de Balés 1755 m.o.h. 5,7 % i gennemsnit, 19,66 km 1125 h.m. blev en hård stigning dels pga. længden og dels pga. varmen, omkring 40 grader. Dagens etape slutter i St. Gaudens med efterfølgende indkvartering, aftensmad og overnatning på Hotel Commerce Ponsole.

For mig personligt har det været en meget stor cykel oplevelse som jeg sent vil glemme. Turen har været meget vel tilrettelagt, bus, hoteller, mad, service på ruterne, osv. har været på plads hver dag.

5. etape: St. Gaudens – Foix (af Arne Larsen)

Da vi stod op og var næsten friske til dagens etape, var vejret bestemt ikke som dagen før. Det tordnede med kraftig regn. Vi snakkede lidt om det ville blive ved, eller om dagens etape ville blive aflyst.

Vi gik ned for at få noget morgenmad. Der gik ikke lang tid inden Jens kom og aflyste dagens tur. Øv, øv, han fortalte, at de havde tjekket vejret på to forskellige franske vejrudsigter, de sagde begge regn hele dagen! Vi skulle derfor pakke bussen og køre med bus til hotellet i Foix. Der er jo ikke ret mange af os der kan lide at cykle i regnvejr, og bestemt ikke i bjerge, hvor det bliver mere koldt jo højre vi kommer op, samtidig med at man ikke kan se så meget andet end tåge, så det var nok en klog beslutning.

Inden vi havde pakket bussen og var klar til afgang, var det begyndt at klare op. I bussen så alt pludselig mere lyst ud, selvom vi stadig, kunne se de tunge og mørke skyer hænge over de bjerge, vi skulle have kørt over.

Guiden Michael Elmstrøm fortalte undervejs i bussen, at hvis vejret holdt tørt, når vi kom til Foix. Kunne vi cykle en rundtur på 73 km omkring Foix, over 2 bjerge. Efter vi havde fået frokost og nogle havde fået udleveret værelse, stillede 30 op til turen. Det gik stille og roligt ud til den første stigning i samlet flok. Stigningen op til Col de Port er en jævn og god stigning op til 1280m. På vej op fik jeg lidt fin regn, men pyt.

Da jeg nåede toppen var der koldt, så efter der var kommet 12-14 op i alt, blev vi sendt sammen med Michael ned af bjerget ca. 5 km i tåge og regn. Derefter kom vi til den sidste stigning der var 3 km, i vejsiden stod et skilt der viste 18 % over et stykke. Det var en meget smal vej, der steg meget kraftigt hele vejen op. Da alle var kommet op, ventede en meget kold, tåget og våd nedkørsel til Foix. Vi kom til hotellet på samme tid, som det andet hold ,der var kørt tilbage af samme vej, som de var kørt op af til Col de Port p.g.a. det var begyndt at regne på toppen da de kom op. Efter middagen var den kolde eftermiddag næsten glemt, men vi fik alle oplevet ,hvor koldt det er i bjergerne, når det regner. Så dagens beslutning om at aflyse ca. 130 km var klog nok.

6. etape: Aix les Thermes – Port la Nouvelle (af Ole Christensen)

Vi stod op kl. 06.30 med forventninger om, at dagen skulle blive den med flest kilometer, nemlig 168 og indeholde 2.500 højdemeter, hvoraf det højeste bjerg hed Col de Pailheres med en højde på 2001 meter.

Men desværre blev det ikke som programmet forelå. – På grund af regn og dis blev turen lagt om. Vi startede med bus til modsatte side af Col de Pailheres, hvor vi så cyklede de ”sidste” 110 km til Middelhavet.

Ruten bestod nu af et kuperet terræn med højeste bjerg Col du Paradis på 622 meter. Vejret var blevet bedre og vi kørte i dejligt solskin.

På trods af 4 punkteringer og omlagt rute var humøret højt, da vi nåede frem til Port la Nouvelle, hvor flere hoppede i Middelhavet iført cykeltøj.

Alle vel i mål, og så blev der serveret champagne, rødvin, øl og kage.

Derefter blev cyklerne pakket sammen i cykeltraileren og vi blev kørt til et motorvejshotel for at spise og overnatte, inden turen gik hjemover næste morgen.

Turen kræver god grundtræning (jf. Velo Tours, min. 4.000 km.), men kan varmt anbefales.

For oplevelserne stod: Arne, Ole, Tommy, Jørgen Poul og Kim