Blog Image

Aktiviteter i NCC

Om bloggen

Brug NCC's blog til at gøre din indflydelse gældende eller du kan dele dine tanker m.m. med andre.

Du kan også fortælle os andre om dine cykeloplevelser - til løb eller på ferie ..

For at deltage skal du registreres med dit navn (kun medlemmer) og et password, som du bestiller hos undertegnede.

God fornøjelse.

Kim Schou

DM i Fåborg

Cykeloplevelser Posted on 30 Jun, 2008 15:43:14

Hej medlemmer

Selvom vi har været til mange Tour de France oplevelser, så var det en stor oplevelse at se DM i Fåborg her i weekenden.

Vi tog færgen ved Tårs søndag morgen sammen med Marianne og Kim. Madpakkerne var smurt, kage var bagt og øllerne lagt på køl, så vi var rigtig klar til en oplevelse i bakkerne omkring Fåborg. Efter at have hentet en af de lokale i Odense, vores datter Tine, gik turen til Golfbakken. Her kunne man få det store overblik når de kom lidt længere nede for bagefter se rytterne slide sig op ad bakken ved golfbanen.

Der var mange mennesker, nøjagtigt som ved Touren. Folk havde stole, borde og forsygninger med til hele dagen. Vi ankom lige til at få den første omgang med. Der skulle køres 16 omgange, en strækning på ca 196 km.

De medbragte stole med slået op og vi nød stemningen i fulde drag. Vejret var med os. Lidt vind ind imellem, men det gjorde det hele lidt sjovere når rytterne måtte slide for at komme væk fra sidevinden efter de have slidt op ad Golfbakken.

Alle bilerne, motorcykler, VIP og jeg skal komme efter dig havde gjort deres indtog foran og bagved rytterne.

Efter et par omgange havde en enkelt rytter rystet de andre af sig, men den holdt ikke længe.

Nå, ja Bjarne Riis var med i CSC bilen. Vi så dem alle, selvom det jo nu om dage er bare så svært at se igennem de mørke ruder på bilerne.

Madpakkerne blev indtaget. Dejligt. Næste oplevelse var “kyllingen”. Rygtet gik, at han havde tilladt sig selv at køre med om lørdagen da pigerne kørte DM. DCU bad ham dog pænt smutte. Lidt synd, for han var jo bare det forkerte sted på det forkert tidspunkt sidste sommer. Men igår var han altså tilskuer. Vi måtte jo lige indstille linsen så vi kan fremvise et par billeder af ham.

Spredningen imellem rytterne blev større og større, man kunne godt fornemme hvem der bare lå på hjul, og det var ikke Birger eller Keld Ole, og hvem der satsede på at vinde. CSC havde stille og lagt den rigtige rytter op foran, nemlig Nicky.

Da der manglede 3 omgange var det helt klart at de andre ikke nå ham. Han vandt da også, og kan nu cykle i den rød hvide trøje i Touren.

Det var en rigtig god dag med mange oplevelser som vi ikke ville have været foruden. Den gode stemning på Golfbakken, madpakkerne og Marianne s gode kage til eftermiddags kaffen.

Anne



Mallorca

Cykeloplevelser Posted on 09 May, 2008 14:25:06

Hej allesammen

Jeg synes lige, at jeg vil sige tak på vores hjemmeside til dem der var med på Mallorca. I gjorde det til en kanon tur for os guider :-), Kurt og jeg selv.

Vi havde en kanon oplevelse både socialt og rundt på alle vores ture. At vi også havde rigtig godt vejr, var jo bare så dejligt.

Til dem som ikke var med, kan vi fortælle at der blev kørt et sted imellem 450 til 650 km. Af højde meter mellem 4000 til 6000. Så vi har altså ikke kun siddet ved poolen. De piger, der var med men som ikke cyklede kan vi fortælle, at de sagtens kunne få tiden til at gå. Det foregik enten ved at besøge diverse markeder eller kulturelle steder i Palma og omegn. Bus forbindelserne er lige ved døren fra hotellet.

Vi var forskånt for uheld – sådan set. Mogens sørgede allerede ved afgang i lufthavnen i Kbh. for at gøre sig opmærksom. Han måtte lige tømme sin cykel kuffert for gas patroner… smiley Lavede et lille forsigtigt styrt under en nedkørsel smiley, og blev væk den sidste dag!! Men ellers gik det meget fint.

Vi, Kurt og jeg håber, at vi til næste år igen kan få en tur på benene.

Venlig hilsen

Anne og Kurt