Tour des Alpes – en cykeltur over de store bjerge i Alperne

<!–
WriteFlash('http://diverse.nakskov-cc.dk/#66‘);
//–>http://diverse.nakskov-cc.dk/#66

Indledning

Om efteråret når vinden blæser og det er ved at at blive koldt og mørkt er det måske tiden, hvor den kommende cykel-sæson planlægges. Hvis du hører til dem, som om vinteren planlægger den kommende sæson – evt. med en cykeluge i sensommeren, så ved du, at der skal trænes regelmæssigt og måske meget, for at være klar til dine eller dit mål.

Med tankerne på, at der skulle være et ”mål” med cykeltræningen i 2010 havde jeg tilmeldt mig La Marmotte (et endags motionscykelløb i bjergene omkring L’Alpe D’Huez), men valgte så i stedet at tilmelde mig ”Tour des Alpes” med Velo Tours som arrangør. Det afgørende for dette valg var, at andre cykel-motionister fra Nakskov Cykle Club havde valgt dette arrangement. Disse klubmedlemmer er Ole Christensen, Tommy Jensen, Arne Larsen og Jørgen L. Jensen og vi har tidligere været på ”Coast to Coast” tur til Pyrenæerne sammen, så vi kender hinanden.

På arrangørens hjemmeside kan man se ruteplan og samlede km og højdemeter for en sådan tur, ligesom der er anbefalinger til træningsomfang mv., så man har et godt udgangspunkt for at planlægge sæsonens træning og at komme i den rigtige form.

Tour des Alpes er en cykel-ferie, hvor vi cykler fra hotel til hotel og hvor bussen medbringer kufferter mv. På dagens etape er der en service-bil med, som dels medbringer de smurte baguettes og dels medbringer det skiftetøj til dagens rute, som man selv har pakket og afleveret om morgenen.

Vi fordeles i 3 grupper – alt efter styrke og hver gruppe (ca. 11-14 ryttere) har så sin egen guide, idet Velo-Tours medbringer erfarne guider/ryttere til disse ture.

Os fra Nakskov startede efter eget ønske således: Arne, Ole og Tommy i gruppe 2 og Jørgen og Kim i gruppe 3 – men senere viste det sig, at Arne var så godt kørende, at han allerede fra det første bjerg kørte med gruppe 1 og fortsatte der resten af turen.

Når man er på sådan en tur med Velo Tours er døgnet fastlagt skematisk og en plan for dagen ser ofte således ud:

Morgenmad: kl. 07:30

Afgang på dagens etape: kl. 09:30

Frokost: (Baguette m/pålæg) På et strategisk godt sted på dagens rute

Hjemkomst kl. 16 – men afhængig af etapens længde

Fritid kl. 16 -19

Orientering om næste dags etape kl. 19:15

Middag/aftensmad kl. 19:30

Turen

Dag 1 – Transport til Cuneo

Forårets cykel-mæssige højdepunkter er overstået – såsom Grejsdalsløbet, Forårsklassikerne og Tour de France, og også sommerferien med familien, så her først i august 2010 er vi klar til Tour des Alpes.

7. august 2010 stiger vi på i Roskilde, hvor bussen holder klar. Da vi skal køre ca. 27 timer i bus, har flere taget støttestrømper på, så ben og fødder ikke hæver så voldsomt. Men prøv at forestille dig, hvor smarte vi ser ud i korte bukser, støttestrømper og sandaler ! Det var vist godt, at vi kunne gemme os i bussen.

Der var opsamling på Fyn og i Jylland og da vi nåede grænsen var der kun 24 timers transport til Cuneo. De fleste havde madpakke, en god bog og lidt musik med på turen, så lige pludselig var vi nået frem til et solrigt Norditalien ca. 60 km fra Torino i byen Cuneo.

Dag 2 – Cuneo

Efter godt forarbejde fra rejseleder, Mona Sørensen fra Velo-Tours kunne vi få vores værelser ved middagstid og vi aftalte at tage en cykeltur over middag – blot for at få rørt benene, som var lidt stive efter den lange bustur.

Det blev en forholdsvis kort tur på ca. 25 km – men hvilken ! Guiderne var ikke med på denne tur, men der var nogle deltagere på holdet, som havde studeret området og mente vi kunne køre lidt uden for Cuneo, for derefter at køre lidt op og lidt ned. Efter ca. 10 km drejede vi ind på en smal vej – forbi en restaurant med søndagsgæster, som netop spiste søndagsfrokosten. Vi syntes, at det var fantastisk flot, at alle gæster rejste sig og klappede – rigtig hyggeligt – som om de ikke havde set cyklister før.

Inden længe blev vi dog lidt klogere. Det viste sig, at der foran os lå en temmelig skrap stigning, som først steg med op til 16% og senere op til 22%, og da vi ikke vidste hvor lang en stigning vi havde foran os, var der nogle af os, som stod af og gik et stykke – også for at spare benene til mandagens 1. etape. Nu forstod vi bedre klapsalverne først på stigningen.

Det var dog ikke så lang en stigning (ca. 1.700 meter), så efter nedkørsel og en lille rundtur var vi igen hjemme i Cuneo, hvor cykler blev afleveret og vi kunne slappe af resten af dagen.

Dag 3 – Tur fra Vinadio – Barcelonette (Col de la Lombarda og Col de la Bonette)

Links til de viste etaper er mine ture (Kim Schou), jf. min Garmin GPS

1. etape : http://connect.garmin.com/activity/44817446

Denne første etape blev betegnet som ”kongeetapen” – p.g.a. dagens 2 høje bjerge og i alt ca. 120 km.

For at alle skulle kunne nå at komme hele ruten igennem kørte vi 30 km med bus fra Cuneo, hvorefter opstigningen på ca. 25 km op mod Col de Lombarda kunne begynde. Reelt taler vi om 21,3 km med en stigningsprocent på 6,8%. På dette første bjerg var der tale om utrolig smuk natur og rigtigt godt vejr. Toppen ligger i 2.350 meters højde.

Efter at de 3 grupper startede med ca. 1 minuts mellemrum skete der hurtig det, at rytterne blev spredt henover bjerget – både gruppe 1, 2 og 3 blev blandet godt sammen og denne formiddag kom de første indikationer om, hvem der ikke var i den rette form til disse bjerge.

Efter at vi gruppevis samlede op på toppen af bjerget kørte vi igen nedad – forbi Isola 2000 (ligger i 2000 meters højde) og helt ned i bunden i 873 meters højde, hvorefter det igen gik opad.

På vej op ad dagens sidste bjerg, Col de la Bonette, som reelt er Europas højeste pas beliggende i en højde af 2.802 meter holdt vi frokost-pause efter at have kørt ca. 66 km. Vi samledes gruppevis og spiste den baguette med pålæg, som guiderne havde pakket om morgenen og medbragt i servicevognen. Dertil drak vi vand, kaffe og spise et par småkager.

Derefter gik det igen opad – i en natur som mistede mere og mere af bevoksning mod toppen. Med ca. 900 meter tilbage til toppen, kan man vælge at køre den nemme vej eller tage den stejle stigning til det kunstigt anlagte pas hvor vi skulle samle op gruppevis. De fleste – også jeg – tog den stejle stigning, selv om flere af os lige måtte af og gå de sidste par meter, hvor stigningen var hård og hvor lårene var ømme efter en lang dag i bjergene. Hvis du hører til dem, som ikke kender dette bjerg, så tænkt tilbage til Tour de France i 2008, hvor en rytter fra holdet Barloworld, John Lee Augysten kom først over toppen for lidt efter at miste herredømmet og styrte 30 meter ned ad bjerget!

Da alle havde nået toppen, herunder 2 som blev hjulpet op det sidste stykke, ved at blive trukket af ledsagerbilen (fy !) eller sidde med i bilen, var vi klar til turen ned mod hotellet og først tæt på ”mål” fik vi oplyst, at de sidste 3 km til hotellet ligeledes gik opad. Nu var det jo ikke det vi havde forventet, så disse sidste km føltes utroligt hårde på en dag, hvor vi fik cyklet ca. 118 km og 3.700 højdemeter. Det var en lang dag, hvor vi i gruppe 3 først var på hotellet ca. 19:15.

Ved hotellet fik vi kufferter og blev placeret på et ældre ski-sportshotel, som ikke havde været beboet siden i vinters. Det fandt vi hurtigt ud af, idet Jørgen startede med at gå i bad, hvor vandet for det første var koldt og for det andet kunne man ikke lukke for vandet igen. Jørgen måtte stikke bruseren ned i toilettet, for at hotelværelset ikke skulle blive oversvømmet. Blandingsbatteriet var i stykker og jeg måtte hente hjælp i receptionen. Vi fik så skiftet blandingsbatteri og kunne så komme videre med aftensmad og til orienteringsmøde om næste dags etape.

Dag 4. – Tur fra Barcelonette til Briancon (Col de Vars og Col de Izoard)

2. etape: http://connect.garmin.com/activity/44817430

Vi vågnede til en flot solskinsmorgen i 1.136 meters højde og dagens program blev at gruppe 1 og 2 skulle køre to bjerge og gruppe 3 et bjerg på dagens rute til Briancon.

Vi blev igen sendt af sted gruppevis og gruppe 3 lagde forsigtigt ud og vi kørte de første 16 km samlet, hvorefter benene fik lov at bestemme, hvem der kom først til toppen af Col de Vars i 2.111 meters højde – en stigning over 14,1 km med 5,7% gns. stigning – de sidste 4 km steg voldsomt – her blev gennemsnitsstigningen hævet til 9,5% – hvilket gjorde at mine ben valgte at tage den sidste del af stigningen lidt med ro, idet gårdsdagens stigning havde sat sit aftryk på kroppens kræfter.

Os fra Nakskov var dog igen i dag mellem de første der nåede toppen, særligt godt kørende var Jørgen Jensen, som blev toer.

Vi skulle igen vente på de ”tunge” i feltet og der var også et par af rytterne, som på vej nedad skulle undervises i, hvordan man kører nedad et bjerg.

Frokosten blev holdt i bunden efter nedkørslen – lidt i skyggen, da det var blevet en varm dag.

Vi var ”hjemme” ca. kl. 16.00 og der var tid til lidt eftermiddagshygge, efter at vi havde fået vores værelser og cykeltøjet var blevet hængt op. Vi kigger lidt på byen og området – nogle køber lidt forsyninger og vi slapper af indtil kl. 19.00, hvor vi informeres om næste dags program.

Denne dag kørte gruppe 3 ca. 94 km og 1.720 højdemeter. Gruppe 1 og 2 kørte lidt flere km (vistnok 10-12 km og havde ca. 1.000 højdemeter mere end os). De kørte over Col de Izoard op i 2.361 meters højde – 14,5 km opad med en gns. stigning på 6,9%.

Dag 5. – Tur fra Briancon til Valloire (Col de Lautaret og Col du Galibier)

3. etape: http://connect.garmin.com/activity/44817422

Dette var en af de dage, som jeg havde glædet mig til, idet vi i dag skulle henover Col du Galibier – et bjerg, som jeg kun kendte til via cykelløb i TV.

Der var 37 km til toppen af Galibier og gruppen fulgtes til toppen af Col du Lautaret, som ligger i en højde af 2.058 meter. Herfra kørte man sit eget løb til toppen af Galibier, som er på 8,5 km og med en gns. på 6,9% – allersidst før toppen rammer man 12%, så her kom pulsen helt op.

Jeg kunne fra starten i Briancon mærke, at jeg nu igen – som på første dag – havde ”gode” ben og var ivrig efter at få lov til at køre, men måtte slappe lidt af og bare følge med og nyde den rigtig flotte udsigt på vej mod Col du Lautaret. Vi så gletchere og sne på toppen af de høje bjerge omkring os og efterhånden som vi kom længere op kunne vi også mærke, at temperaturen faldt.

På toppen af Col du Lautaret gjorde vi holdt og fik tanket op, så vi havde vand til turen mod toppen af Galibier. Da Jørgen Jensen og jeg var klar til at køre videre, var de fleste fra vores gruppe kørt mod toppen, så det betød, at der var noget at køre efter på vej opad bjerget.

Jeg har det sådan, at jeg prøver at finde en rytme i kroppen, som gør at jeg (efter omstændighederne) får et let tråd ved både at trække og træde med fødderne og det kan jeg gøre indtil stigningsprocenten kommer over 8%, så skal jeg kæmpe noget mere og trådet bliver tungt.

Jeg kom i gang og snart hentede jeg den første fra vores gruppe og inden jeg nåede toppen havde jeg hentet alle fra gruppen – lige med undtagelse af vores velkørende guider. En dejlig formiddag, som blev gjort helt perfekt af, at vejret var med os – det var lunt og der var den flotteste udsigt fra toppen af Col du Galibier, hvilket sjældent sker.

Efter at der var blevet taget fotos af både udsigten og af os selv, var der en 18 km nedkørsel til Valloire, som det meste af vejen var god og gav mulighed for, at sætte tempoet i vejret. Da vi nåede Valloire, som ligger i 1401 meter højde var temperaturen steget og det var dejligt vejr.

Det var i dag en kort tur på 46 km og 1.254 højdemeter, så frokost-baguetten og lidt rødvin blev fortæret ved hotellet på græsplænen med udsigt til mtb-ryttere som kørte ”down-hill” på skråningerne.

Dag 6. Moutiers

4. etape: http://connect.garmin.com/activity/44817404

Denne dags oprindelig tur skulle have været en tur på 163 km fra Valloire til Moutiers – henover Col de L’Iseran (2.770 meter højde), men turen blev aflyst p.g.a. regnvejr. Beregninger viser, at der ville havde været iskoldt på toppen med temperaturer under frysepunktet.

Guiderne viser at de i sådanne tilfælde er handlekraftige og vi kørte istedet med bussen til Moutiers, hvor det over middag blev tørvejr og solskin, så der blev arrangeret cykelture om eftermiddagen (gruppevis).

Gruppe 1 og 2 kørte mod Courchevel og gruppe 3 kørte en tur til det måske ukendte Notre Dame du Pré med en stigning på ca. 12 km og 1.000 højdemeter. Denne dag var Jørgen Jensen igen godt kørende og var først på toppen. Efter 42 km og et café besøg var vi tilbage ved hotellet kl. 16.00.

Dag 7. – Moutiers – Valloire (Col du Madelaine og Col du Télégraphe)

5. etape: http://connect.garmin.com/activity/44817391

Vejret var igen godt og vi kørte fra hotellet kl. 09.30 på vej mod endnu et legendarisk bjerg, som jeg endnu ikke havde prøvet at bestige. Efter 8 km fælles tur (alle grupper) bliver vi sendt afsted gruppevis fra bunden af Col du Madelaine.

Når man starter i gruppe 3 kan man fornemme om man kan følge med de ryttere fra andre grupper. Nogle bliver overhalet og man bliver selv overhalet. Det er nøjagtigt som virkeligheden – forstået på den måde, at hvis man forcerer fra starten, så er der stor mulighed for at kræfterne slipper op før toppen og de 24,5 km til toppen af Col du Madelaine er en lang vej – gns. på 6,3 %. For mit eget vedkommende havde jeg fundet en god rytme, som dog blev ødelagt på de steder, hvor bjerget stiger mere end 8% – her fik jeg igen kontakt bagfra af ryttere, som jeg var kørt forbi – herunder Tommy Jensen. Vi fulgtes dog ad hele vejen til toppen.

På vej mod toppen bliver det overskyet og det betyder at det er koldt at stå stille og da vi runder Col du Madelaine er det kun med et forholdsvis kort stop. Vi venter lige på Jørgen Jensen og Ole Christensen for derefter at køre 20 km ned i bunden af bjerget, hvor vi skal holde frokost. På nedturen er det så de lidt tungere drenge, som fører an, så Ole og Tommy kommer først til frokost.

Efter frokosten kører alle samlet mod Col du Télégraphe forbi opkørsel til andre kendte stigninger i området, som Col du Glandon og Col du Croix de Fer og pludselig har vi en 12 km stigning med 7,3 % hele vejen til toppen af Col du Télégraphe. Her er det godt at køre lidt i skygge for nu er det varmt og solen bager ned mod os. Der var et enkelt styrt i bunden, men mere fordi alle nu skal koncentrere sig om den rette gearing inden det går opad.

Fra toppen af dagens sidste bjerg er der ca. 5 km hjem til hotellet, så allerede på toppen af bjerget var der en god stemning, og vi skulle jo alle fotografes med skiltet ”Col du TéléGraphe” i baggrunden. Hjemme ved hotellet havde Arne Larsen sørget for, at der var en kold øl til alle os fra Nakskov. Endnu en god cykeldag var slut.

Denne dag kørte vi 94 km og 2.814 højdemeter.

Om aftenen – hvor mine ben var lidt stive, var der middag på en Michélin-restaurant ved hotellet – endnu en god oplevelse.

Dag 8. – Valloire til Alpe D´Huez ( Col du Galibier og Alpe D´Huez)

6. etape: http://connect.garmin.com/activity/44817375

Denne sidste cykeldag i alperne havde nu sat sine spor på flere af os ryttere. Jeg var blevet forkølet og følte mig sløj, men valgte alligevel at tage cyklen, frem for at skulle sidde i bussen på vej til Alpe D´Huez. Inden starten kunne jeg dog se, at flere havde valgt at stoppe her – også fordi vejret var gråt og køligt og der var snak om, at vi skulle have regnvejr senere på dagen.

Vi kom af sted og nøjagtigt som på turen til Col du Vars valgte jeg at tage den lidt med ro opad den 18 km lange opkørsel til Galibier, som vi igen skulle forcere – blot fra den anden side end tidligere på ugen. Det var godt, at vi havde set hvor smukt det kan være fra toppen af Galibier, fordi i dag var sigtbarheden ringe og det var rigtig koldt, så det var godt at jeg havde husket varmt tøj og vinterhandsker – men alligevel rystede både cykel og jeg på vej nedad i det kolde vejr.

Vi gjorde holdt på Col du Lautaret, hvor der var café-besøg med varm kakao – inden vi forsatte ned mod bunden i nærheden af Bourg d’Oisans, hvor vi nød frokost og mentalt ladede op til den sidste del af turen. Fra bunden af Alpe D´Huez er der 13,8 km til toppen med et gns. på 8,1% og især de første 3 km er utroligt hårde, for her stiger det op til ca. 10%.

Vejrudsigten passede fint, for efter at have påbegyndt opstigningen til Alpe D´Huez var det begyndt at regne og man blev våd. Det betød, at det varmemæssigt var til at holde ud, at køre opad bjerget. Man gør sig sine tanker på dette legendariske bjerg og da det var tredje gang, ville jeg prøve om jeg kunne køre lidt hurtigere opad bjerget denne gang i forhold til tidligere. Jeg blev overhalet af 2-4 ryttere på vej op, som var rigtig godt kørende – det var nu ikke nogen fra vores selskab. På toppen af Alpe D´Huez kunne jeg registrere, at turen op havde taget 1 time og 11 minutter, hvilket er en forbedring på 10 minutter i forhold til tidligere. Hurtigste rytter i selskabet fra ”Velo-Tours” kørte op på ca. 52 minutter.

På toppen af Alpe D´Huez var det om at få regnjakken på, for nu blev det koldt, når der ikke skulle bruges flere kræfter på at cykle opad. En lidt ærgerlig afslutning, men hellere regnvejr på vej mod toppen end at køre i regnvejr hele dagen.

I dag kørte vi 80 km og 2.434 højdemeter

Efter at have fundet hotel, fået et varmt bad og fået varmen i kroppen var det dejligt at slappe lidt af inden den obligatoriske afslutningsceremoni med champagne og chips/kager og tale fra tur-leder, Mona Sørensen.

Senere skulle vi mødes til den afsluttende middag på et nærliggende hotel på Alpe D´Huez. Vi sluttede af med 3 retter god mad (vi havde nu fået god mad hele ugen)men denne sidste dag føltes lidt særligt. Vi var tilbage på vort hotel ca. kl. 22.00 og der var afgang mod Danmark tidligt næste morgen.

Dag 9. – Alpe D´Huez – Roskilde

Foran os lå igen en lang tur i bus. Der var ro i bussen og mon ikke vi alle bare ønskede at hvile benene efter denne cykelmæssige store oplevelse.

Nogle i bussen ser frem til nye eventyr, mens der sikkert er andre, som inderst inde siger ”det gør jeg aldrig igen”. Det kan også være at nogle har erfaret, at det først er sjovt, når træningsindsatsen er gjort og man kan cykle med hele dagen.

Tidlig mandag morgen var vi nået til Roskilde, og der var kun et par timer til vi igen var hjemme i Nakskov – en masse oplevelser rigere.

Tak til Ole, Arne, Tommy og Jørgen for en masse gode oplevelser.

Kim Schou