<!–
WriteFlash('http://diverse.nakskov-cc.dk/#30‘);
//–>http://diverse.nakskov-cc.dk/#30Modtaget via mail fra Arne Larsen fra Provence (juli 2009)

La Marmotte 2009.

I efteråret 2008 aftalt vi (Ole, Tommy og Arne), at vi skulle prøve at deltage i La Marmotte i de franske alper igen. Det skulle køres 4-7 2009. Sidst vi deltog, var i 2005.

Ole og Tommy tilmeldte sig hos Velo Tours, med afgang i bus, fra Rødbyhavn onsdag d.1-7 kl 9.00. De var så fremme på toppen af Alpe d´Huez næste morgen kl. 7.00. Der fik de en god gang morgenmad inden de fik deres værelser. Dansk ejet hotel. Da de havde pakket ud, tog de en tur på deres cykler, og fandt ud af, at det ikke er bare sjov, at køre op af Alpe d´Huez med bagende sol, og termometeret visende over 40 grader på cyklen.

Annette og jeg havde valgt en kør-selv tur, også gennem Velo Tours. Vi startede onsdag d. 1-7 efter arbejde, torsdag eftermiddag da vi nærmede os Alpe d´Huez opdagede vi, at GPS´en ikke ville over Grenoble, som vi plejer, men over et bjergpas. Vores erfaring siger at det er meget langsommere at køre over et bjerg, end på motorvej uden om, men da vi havde god tid tog vi bjergpasset. Det viste sig at være Col du Glandon vi skulle over. (Det er det første bjerg, vi skal over i løbet, bare fra den anden side.)

Det kan være både godt og ondt, at se den nedkørsel man skal ned af om 2 dage. Det viste sig, at være en utrolig flot og smuk vej op til toppen. Vejen var god og bred i starten med mange små sving, senere mod toppen blev den smallere og flere skarpe hårnålesving med lidt forkerte hældninger.

I 2005 var opkørslen kold i starten, men med flot solskin til lige før toppen, hvor det blev tåget og meget koldt. Nedkørsel husker jeg ikke for noget godt, tåget og meget koldt 4-6 grader, så det blev en meget farlig tur hvor, der lå rigtig mange som var styrtet. Så der blev kørt forsigtigt ned fra min side.

Vi ankom torsdag aften til Alpe d´Huez. Denne aften var der lidt hygge med Ole og Tommy.

Fredag kl.10 var der et infomøde som Velo Tours afholdte.

Infomødet blev indledt af Jens Kasler suppleret af Rune (træningsvejleder, samt tidligere træner for mountainbike landsholdet) og John (Kostvejleder). De fortalte om forventet vejr, påklædning, spisning og drikkelse dagen før samt under løbet. Bla. sagde de også, at var man 3 timer om at nå toppen af Col du Glandon, skulle man overveje at vende om, kører hjem og se tour i stedet!. Tag penge med til en Taxa hjem – for det var ingen fornøjelse at blive samlet af bussen og de passede ikke på ens cykel.

Derefter hentede jeg start nr.(Ole og Tommy havde afhentet deres). Her nævner man sit start nr. og navn samt viser motionslicens (ellers skal de have en lægeerklæring). Posen med start nr. indeholdt depot oversigt, samt side der skulle udfyldes med div. oplysninger og ligge i lommen i tilfælde af uheld undervejs, samt en chip og en taske til opbevaring af barer. Man kan også tjekke om den udleverede chip er den rette, at det er ens eget navn den indberetter på.

Der er opstillet telte i start/mål området med mulighed for at købe div. cykeludstyr. Derefter mødtes vi med Tommy og Ole og kørte en lille tur rundt på toppen, ville lige mærke stigningerne og nedkørslerne i benene.

Lørdag morgen kunne vi få morgenmad fra kl. 5.00 !!! på hotellet, så det passede fint med at vi skulle starte kl. 7.00, planlagde nedkørslen til kl. 6.15, da vi havde et start nr. under 2000. Vi var nede i god tid og klar til løbet.

Løbet starter med ca.10 km. hvor det går lidt ned inden vi kører op på stigningen til Col du Glandon. Vi tog det roligt i år, da der ellers bliver kørt meget stærkt hen mod stigningen. Da vi kom op på stigningen fandt jeg mit eget tempo i et lavere gear end jeg plejer at køre i. Vejrudsigten havde jo sagt til sol og

30 grader, så der skulle spises og drikkes meget. Op mod toppen gik det i et godt tempo med overskud i benene. Jeg tror toppen blev nået i en rimelig god tid i forhold til det guiderne havde sagt. Solen skinnede flot og der bliv tanket vand inden nedkørslen, der også denne gang var præget af mange styrt. (Så denne gang var vejret nok for godt.) Jeg kom godt ned, og kom med en god stor gruppe, de næste 20-30 km hen mod stigningen til Col du Telégraphe. Der blev igen tanket vand, (det fik jeg hver gang der var mulighed for det.) op det gik, og med stignings % på 5.5 i snit skulle det være en overkommelig opgave. Det gik fint de første par km., men så kom faresignalerne med banken i hovedet, benene var stadig gode, men kroppen kunne ikke klare de over 35 grader i direkte sol på bjergsiden, så der var kun et at gøre og det var at sætte tempoet ned, så det ikke bankede i hovedet. Så de ”nemme” 12 km. op, blev lige med et nogle hårde km.

Efter en nedkørsel til depotet Valloire, hvor jeg fik lidt ekstra at spise, gik turen op til toppen af Col du Galibier, stadig i bagende sol og passende tempo, for der er jo stadig langt hjem. Efter 114 km og 6 t 40 min var toppen endelig nået, puha. Nu stod bare på nedkørsel de næste små 50 km. Øv, alting er ikke lige så let som man tror. På den anden side af Galibier og frem til depotet i Bourg d´Oisans ved foden af Alpe d´Heuz, blæste det meget, så der skulle trædes godt til for at komme frem, det var jo ikke det jeg lige havde brug for.

I depotet fik jeg igen lidt at spise, da jeg kunne mærke at kroppen var godt slidt. Jeg begyndte opkørslen godt klar over at jeg måtte ind på de 2 depoter på vej op, selv der kun var 13 km. tilbage.

Normalt er jeg ikke typen der står af på en opkørsel. I dag gjaldt det bare ikke, da første depot kom efter 4 km., var begge flasker tomme! Computeren viste 42.5 grader i solen. Da der var tanket op, gik det fremad mod toppen og næste depot, som jeg var klar over at jeg måtte stoppe ved. Nej, det blev ikke næste stop, det hamrede og bankede i hovedet, så jeg fandt lidt skygge at hvile mig under. Endelig havde jeg kørt de næste 5 km. til depotet, hvor begge flasker kunne fyldes op igen. Nu var der kun 4 km tilbage, det er første gang jeg har følt det som en hjælp, at de 21 sving bliver talt ned!! Jeg havde overvejet at taget et stop mere, men lige fremme, så jeg en gul trøje med Velo Tours navn på, det gav ekstra kræfter. Det var ingen ringere end Jens Kasler, der dagen før havde sagt han havde kørt på tider fra omkring 7 timer til lidt over 8 timer! Siden 1998. Det skal dog lige siges, at han havde fortalt, han ikke var i god form, men alligevel!!! J De sidste km. gik straks lidt bedre, især efter sving 1, hvor Annette stod og heppede.

Da jeg stod af cyklen efter målstregen, forsvandt alle kræfter, blev utilpas og havde ikke lyst til at spise (hvad jeg jo skulle) fandt en bænk at hvile på. Havde dog kræfter til at sende Annette en sms om hvor jeg sad. Hun dukkede op med drikkelse og noget andet at spise end energibar – så blev jeg mig selv igen. Tommy skrev, vi ikke skulle vente på dem, da Ole og han startede opkørslen af Alpe D’Heuz om lidt, de var dårlige i maverne og Ole havde haft kramper siden Telégraphe.

Vi sad og ventede på dem ved en fortovs restaurant Der kom stadig mange ind og de så alle godt brugte ud. Alle 3 Nakskov ryttere gennemførte – NCC viste trøjen.

Søndag morgen kl. 7 skulle Tommy og Ole afl. Cykler, så morgenmad og kl. 9 afgang, de var i Rødby kl. 6 mandag morgen.

Ud af 7500 der startede om morgen gennemførte 5295 !!!! Der var mange andre, der heller ikke kunne klare varmen.

Som I kan se har jeg været hudløs ærlig, det er jeg nødt til, da jeg i skrivende stund, sidder i Provence med to sår på ballerne. J

Arne Larsen